Energiselskab på kant med loven i jagten på nye kunder

Energiselskabet Velkommen hænger i en tynd livline, da de for anden gang er blevet politianmeldt for ulovligt telefonsalg.

Fuskerselskab eller energiselskab?

Når du modtager et opkald fra elselskabet Velkommen, så er det ulovligt og strafbart, sådan lyder det fra Forbrugerombudsmanden. Velkommen er leverandører til mobilabonnement, bredbånd, el, energi, alarm og forsikringer, men er på kant med loven i deres forsøg på at jagte nye kunder. Selskabet står overfor den mest omfangsrige sag om telefonsalg til dato.

Ulovlige opkald til 128 forbrugere

Sagen omhandler ulovlige opkald til 128 forbrugere samt vildledelse af 91 under telefonsamtalerne. Flere privat personer er blevet ringet op af selskabet uden samtykke, hvor Velkommen har forsøgt, at sælge dem et abonnement. Yderligere har selskabet vildledt forbrugerne groft ved:

at præsenterer sig som Statens Strømanalyse, Dansk Strøm Analyse eller anden virksomhed, der giver forbrugeren det indtryk, at de er i kontakt med en uvildig og/eller offentlig analysevirksomhed.

at udgive eller give udtryk for at være forbrugerens tidligere eller nuværende energiselskab.

at informere forbrugeren om, at deres energiselskab var blevet lukket eller solgt, selvom dette ikke var tilfældet.

at give falske oplysninger om, at forbrugeren kunne spare x antal kroner ved at skifte til Velkommen.

Image

Efter sigende skulle flere af privat personerne være på den såkaldte Robinsonliste, en liste over personer, der vil beskyttes mod direkte reklamer og telefonsalg. Forbrugerombudsmanden understreger, at det er ulovligt og strafbart at ringe op uden samtykke for at sælge et abonnement.

På opfordring af Forbrugerombudsmanden har Velkommen ophørt deres markedsføringsaktivitet med øjeblikkelig virkning efter politianmeldelsen. Den 27. Marts 2020 og den 18. Maj 2020 underskrev Velkommen et tilsagn om at stoppe den henholdsvis vildledende markedsføring og de ulovlige opkald.

Hvem er Forbrugerombudsmanden?
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføring og forbrugerbeskyttende regler. Nuværende Forbrugerombudsmand hedder Christina Toftegaard Nielsen. Hun har haft stillingen siden 1. Marts 2015. Forbrugerombudsmanden udnævnes af Erhvervsministeren, men er uafhængig i sine aktiviteter.
 
Markedsføringsskik
Forbrugerombudsmanden skaber tillid til forbrugerne og erhvervslivet bl.a. med retningslinjer for god markedsføringsskik. Den dækker over en virksomheds aktiviteter i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser. Når en virksomhed annoncerer, reklamerer, brander sig eller giver forbrugeren rådgivning om virksomhedens produkter, er det markedsføring.
Virksomhederne skal give en fair og rimelig behandling, altså udføre god markedsføringsskik, hvis ikke kan Forbrugerombudsmanden gå rettens vej.

Det er gratis at henvende sig til Forbrugerombudsmanden, hvad enten du er forbruger eller erhvervsdrivende.
Hvem er forbrugerombudsmanden?

Kilde: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2020/energiselskabet-velkommen-igen-politianmeldt-for-ulovligt-telefonsalg/

Gode tips til at undgå telefonsælgere

Her er et par tips til at undgå telesælgere!

Når det kommer til at bekæmpe telefonsælgere, så er der heldigvis mange ting du selv kan gøre. Derfor vil vi her komme med tre rigtig gode tips til, hvordan du undgår at blive fanget i sælgernes net.

1. Først og fremmest anbefaler vi, at du aldrig deltager i online konkurrencer, hvor du skal udfylde dit mobilnummer.

2. Skriv dig på Robinsonlisten! Det kan du gøre igennem borger.dk HER og det er gratis!

3. Fortæl virksomheden der ringer til dig som forbruger, at de skal slette alle dine oplysninger i henhold til GDPR lovgivningen og markedsføringsloven, da du ikke ønsker at blive kontaktet.

Disse tre ting alene, kan desværre ikke altid hamle op med de mange opkald der kan komme fra sælgere, når først de har fået fat i dine oplysninger. Derfor anbefaler vi altid, at du skal være ekstra opmærksom, hvis du bliver kontaktet uopfordret af en sælger.

Det er vigtigt du aldrig giver personlige oplysninger ud over telefonen. Det gælder blandt andet dine kortoplysninger og dit CPR-nr. sammen med nem-id.
Hvis du som privatperson laver en aftale med en virksomhed, som eksempelvis et teleselskab. Så kan det være nødvendigt at give dit cpr-nr. til virksomheden, hvorpå virksomheden kan verificere, at salget sker til den korrekte person. Det er dog enormt vigtigt at du aldrig giver dit CPR-nr. ud sammen med eksempelvis dit nem-id.

Image

4 største teleselskaber politianmeldt

HelloNo ser ikke let på, at der bliver snydt og bedraget fra de danske selskaber. Derfor er én af vores opgaver, at sørger for, at oplyse danskerne om hvad der foregår og hvordan det foregår. Det er ikke altid disse historier kommer frem i medierne, derfor vil vi gøre en ekstra indsats for at ændre dette.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt fire teleselskaber og to energiselskaber for i strid med forbrugeraftaleloven at have ringet til forbrugere uden forbrugernes samtykke.

Herudover er seks leadvirksomheder blevet politianmeldt for at have medvirket til overtrædelserne ved at have solgt urigtige oplysninger til tele- og energiselskaberne om, at forbrugerne havde givet gyldige samtykker til telefonsalg. Også en tidligere direktør fra den ene leadvirksomhed er blevet politianmeldt.

Hvor slemt står det egentlig til, når vi ser på de store selskaber i Danmark?

Forbrugerombudsmanden politianmelder 13 virksomheder for ulovligt telefonsalg

  • Telenor (opkald fra Telenor + CBB Mobil), leadvirksomheden Adtak Medier og New Lead Media som leadformidler/databehandler. Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 50 forbrugere. New Lead Media er politianmeldt for i 32 af forholdene at have medvirket til overtrædelse af reglerne ved at have videreformidlet oplysningerne om forbrugerne fra Adtak Medier til Telenor
  • Hi3G (opkald fra 3Business + Oister) samt leadvirksomhederne SG Marketing, Leadpartner og Quality Sales. Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 24 forbrugere samt tre indehavere af enkeltmandsvirksomheder
  • Modstrøm samt leadvirksomhederne Leadpartner og Adtak Medier. Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 25 forbrugere
  • TDC (opkald fra Telmore + Fullrate) samt leadvirksomheden Adtak Medier. Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 25 forbrugere
  • Telia (opkald fra Telia + Call Me) samt leadvirksomheden Adtak Medier. Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 22 forbrugere
  • Gul Strøm samt leadvirksomhederne Smartresponse og Adtak Medier. Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 11 forbrugere. Smartresponse videreformidlede oplysningerne om 9 af forbrugerne fra Adtak Medier til Gul Strøm.

Telenor har valgt at erkende overtrædelserne og betaler en bøde på 400.000 kr.
TDC har valgt at erkende overtrædelserne og betaler en bøde på 250.000 kr.
Telia har valgt at erkende overtrædelserne og betaler en bøde på 225.000 kr.
Sagerne er derfor afsluttet i forhold til disse tre selskaber.

Forbrugerombudsmanden har også politianmeldt Forsikringsselskabet Vendsyssel for at have ringet til forbrugere, der står på Robinsonlisten, hvilket er i strid med markedsføringsloven. Sagen vedrører klager fra syv forbrugere.

Med flere og flere sager hver eneste år, er det en god idé som forbruger at beskytte sig. Det næste vi kommer til at se, vil være et kraftigt antal af robotopkald – Kim Olsen, HelloNo.io

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

”Telefonsalg til forbrugere er forbudt uden forbrugerens samtykke. Både leadvirksomheder, der indhenter og sælger forbrugerens samtykke til at blive kontaktet, og virksomheder, der anvender samtykket, er ansvarlige for at overholde loven. Leadvirksomhederne har efter vores opfattelse solgt ugyldige samtykker, som tele- og energiselskaberne har brugt til at kontakte forbrugerne med.”

”I alt har vi politianmeldt 13 virksomheder, herunder flere tele- og energiselskaber, for ulovligt telefonsalg. Dermed er der tale om det hidtil største sagskompleks om ulovligt telefonsalg.”

Forbrugerombudsmanden har lavet en vejledning til virksomheder om brug af konkurrencer og lignende ved indhentelse af forbrugernes samtykke til markedsføring. Læs den hér. 

Image

Bare rolig, vi hos HelloNo er her for at hjælpe dig som forbruger!

Vil du sikre dig selv mod opkald fra telefonsælgere og svindlere, så læs om vores app og hent den gratis her

Sådan er reglerne:

Telefonsalg er som udgangspunkt ulovligt, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke til at blive ringet op.Der er få undtagelser fra forbuddet mod telefonsalg. Det drejer sig om salg af:

  • Abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter
  • Bøger
  • Forsikringer
  • Abonnement på redningstjenester og sygetransport
    Hvis en forbruger har frabedt sig opkald fra virksomheden, er det altid ulovligt at ringe personen op, medmindre forbrugeren har givet samtykke til det på ny.

FORBRUGERAFTALELOVENS § 4, STK. 1

Efter forbrugeraftalens § 4, stk. 1, er det ulovligt for erhvervsdrivende at kontakte forbrugere telefonisk eller personligt med henblik på afsætning af varer eller tjenesteydelser, medmindre forbrugeren forudgående har anmodet den erhvervsdrivende herom. Et samtykke til telefoniske henvendelser skal være en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op.

MARKEDSFØRINGSLOVENS § 10, STK. 4

Efter markedsføringslovens § 10, stk. 4, må erhvervsdrivende ikke ringe til en bestemt fysisk person, fx en forbruger, der er tilmeldt Robinsonlisten, eller som har frabedt sig opkald fra virksomheden. Reglen gælder også for opkald til indehavere af enkeltmandsvirksomheder.

Vil du sikre dig selv bedst muligt mod telesælgere og snydere?

Husk at du ALDRIG skal give personline oplysninger til andre over telefonen.
Din bank, Microsoft og andre vil ALDRIG bede dig om personline oplysninger som nem-id, brugernavn og kodeord, kortnummer, udløbsår eller kontrolcifre!


Læs mere om hvordan du sikrer dig selv bedst muligt mod svindlere og telesælgere her.


Kilde: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2019/forbrugerombudsmanden-politianmelder-13-virksomheder-for-ulovligt-telefonsalg/

Fem firmaer politianmeldt for ulovligt telefonsalg

Tilbud om internet og strøm var ulovligt telefonsalg, lyder det i anmeldelse.

Når selskaber ringer med et nyt tilbud om strøm eller internet, er der ikke altid tale om lovligt salg.

Forbrugerombudsmanden politianmelder nu fem firmaer for at ringe til forbrugere uden at have fået samtykke.

De fem firmaer er Natur-Energi, Blue Energy, Smartresponse, Velkommen og Bravour.nu.

– Ulovligt telefonsalg er desværre et udbredt problem i Danmark. Vi har i år modtaget flere klager end nogensinde før, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Om Forbrugerombudsmanden

  • Forbrugerombudsmanden er en offentlig myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder:
  • Markedsføringsloven, e-handelsloven, tobaksreklameloven, lov om juridisk rådgivning, samt med en række forbrugerbeskyttende regler i betalingstjenesteloven og lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Har sagt ja til at betale

Flere af selskaberne har allerede accepteret at betale bøder i sagerne.

Blue Energy har accepteret at betale 200.000 kroner i bøde. Smartresponse har accepteret en bøde på 150.000 kroner, mens selskabet Natur-Energi betaler 125.000 kroner, og Gul Strøm betaler 100.000 kroner.

Ifølge forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har selskaberne ringet til forbrugere med tilbud om strøm eller internet – eller hjulpet til med det, uden at de i forvejen har spurgt om lov.

Og det er ulovligt, lyder det fra forbrugermyndigheden.

– Det er virksomhedens ansvar at sikre, at forbrugerne har givet samtykke til at blive kontaktet, før virksomheden ringer dem op. Hvis ikke virksomheden kan dokumentere et gyldigt samtykke, så er opringningen strafbar, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Flere firmaer politianmeldt

Siden begyndelsen af i år har Forbrugerombudsmanden politianmeldt i alt 21 virksomheder for enten at have ringet ulovligt op til forbrugere eller for at have medvirket til ulovligt salg.

– Sagerne mod 13 af virksomhederne er afsluttet med bøder på cirka 2,5 millioner kroner samlet set. Jeg forventer, at der vil komme flere politianmeldelser, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Det er de fem anmeldt for

  • Energiselskabet Natur-Energi A/S: Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 14 forbrugere. Natur-Energi har accepteret at betale en bøde på 125.000 kroner.
  • Blue Energy A/S: Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 23 forbrugere. Blue Energy har accepteret at betale en bøde på 200.000 kroner.
  • Velkommen A/S: Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 41 forbrugere.
  • Smartresponse A/S: Politianmeldt for som henholdsvis leadvirksomhed og leadmægler at have medvirket til uanmodede telefoniske henvendelser foretaget af Natur-Energi og Gul Strøm. Smartresponse solgte urigtige oplysninger om 19 forbrugere til hhv. Natur-Energi (10) og Gul Strøm (9). Smartresponse har accepteret en bøde på 150.000 kroner for sin deltagelse i begge sager.
  • Gul Strøm ApS: Er tidligere politianmeldt for ét eller flere opkald til 11 forbrugere. Virksomheden har nu accepteret at betale en bøde på 100.000 kroner.
  • Bravour.nu ApS: Politianmeldt for medvirken til flere af opkaldene fra Velkommen og Blue Energy ved at have foretaget de uanmodede telefoniske henvendelser på vegne af virksomhederne.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Det siger loven

Efter forbrugeraftalens § 4, stk. 1, er det ulovligt for erhvervsdrivende at kontakte forbrugere telefonisk eller personligt med henblik på afsætning af varer eller tjenesteydelser, medmindre forbrugeren forudgående har anmodet den erhvervsdrivende herom.

Et samtykke til telefoniske henvendelser skal være en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op.
Kilde: Forbrugerombudsmanden